Who's there? 

Her er et link til vores gyserfilm. 

Filmteknik mm. er kommenteret i forrige indlæg. 

Enjoy. 

https://www.youtube.com/watch?v=hI-8KpPJuWg

Gyserfilm: Who's there?

Vi har fået til opgave, at skabe en kort gyserfilm. Filmen skal være 2-3 minutter, og indholde en form for suspense og surprise. 

Præmis: 

Vores hensigt med filmen er, at arbejde med genren og benytte de forskellige filmiske virkemidler, såsom kameravinkler, lydeffekter og lys for at få genren bedst til udtryk.  

Vi har forsøgt at skabe en spændingstilstand for seeren, hvilket har været et af vores fokuspunkter i filmen. 

Berettermodellen: 

Anslag: 

Anslaget i filmen er når man møder en af vores hovedpersoner. Vi ser her at lyset ikke virker, og vi kan derfor gå ud fra at strømmen er gået. 

Præsentation:

Præsentationen sker da hovedpersonen ringer og ser at døren er åben. 

Uddybning:

Da man ser morderen i spejlet. Vi får her fornemmelsen af at noget er galt. Morderens hensigt er at få offeret ned i kælderen.

Point of no return:

Offeret går ned i kælderen og at morderen følger efter. 

Konfliktoptrapning:

Man ser på videoovervågning at morderen følger efter. 

Klimaks:

Mødet med morderen.

Udtoning:

Vi har valgt at der ikke skal være en udtoning, da det passer bedst til genren at undlade den. 

Filmiske virkemidler: 

Lys: 

Vi har i morderens scener, forsøgt at skabe en mere kold og gyselig effekt. 

I offerets scener er scenerne lyse og mere varme, da hun endnu ikke har mødt morderen og endnu er udvidende om morderens tilstedeværelse. 

Lyd: 

Vi har forsøgt at skabe en dyster stemning, for at understøtte morderens tilstedeværelse. Disse lyde er også i høj grad med til at opbygge og optrappe selve stemningen. 

Kameravinkler: 

Ved hjælp af kameravinkler har vi forsøgt at understøtte suspense og surprise. Første gang brugte vi spejlet, så seeren kunne se morderen uden offeret lagde mærke til det. Anden gang forsøgte vi  at filme, så det lignede en videoovervågning ved hjælp af vinkel og lys. 

Refleksioner: 

Vi havde i starten haft fokus på et større handlingsforløb. Her var hensigten, at en skulle være stukket af fra Psykiatrisk afdeling, og offeret skulle dermed høre om det i Nyhederne, og dermed blive utrolig bange. Vi har dog valgt at undlade denne handling, for at skabe større fokus på arbejdet med genren. 

Da der har været et krav om filmens varighed på 2-3 min, blev denne handling for omfattende, og vi valgte derfor at ligge mere fokus på suspense og surprise. 

Trolden Gimpe 

Der var engang for længe siden, et sted som ikke engang menneskeheden kendte til. Her boede magiske væsener som levede i deres egen verden med trolddom, magi og overnaturlige evner. Her boede de klogeste væsener, som havde alverdens viden, her faldt dog en lille trold lidt uden for.

Hver gang et lille nyt magisk væsen kom til verden, skænkede feen dem hver en hvis portion visdom fra visdomskilden. Trolden Gimpe var den yngste af en søskendeflok på syv. Da Gimpe skulle have sin portion af visdom, var der ikke mere tilbage.

Gimpe voksede op uden den samme visdom, som alle de andre og følte sig udenfor. Da hun blev 15 år besluttede hun sig for at drage ud i verden, for selv at finde visdomskilden. Det var dog ikke så nemt, som hun troede. Gimpe blev så glad for sin nye idé at hun løb så hurtigt hun overhovedet kunne og kom derfor til at slide sine støvler op. Hun satte sig på en sten i græsset og overvejede, hvad hun nu skulle gøre? Hun begyndte at græde, så meget, at der samlede sig en stor pøl omkring hende. Ligesom hun er ved at opgive hendes færden for visdommen, skete der noget magisk.

En flot fe glimtede foran hende og spurgte;

“Hvorfor græder du kære Gimpe?”

“Fordi jeg har slidt mine støvler op, og kan nu ikke komme frem til visdomskilden”

“Det skal du ikke være ked af, du skal bare løbe over bakken og langs vandløbet, hvor du vil møde en stor og fæl drage, som vogter over visdomskilden”.

“Skoene kan jeg hjælpe dig med, her skal du se” *PLING*,  disse magiske sko, kan aldrig gå i stykker og du kan løbe lige så langt du vil”.

Pludselig var feen på magisk vis væk.

Gimpe samlede nyt mod til sig, og løb nu videre som aldrig før. Hun blev dog nødt til at stoppe brat op, da hun ellers ville være havnet i en stor tjørnebusk. Nu blev troldepigen igen fortvivlet, og satte sig igen i græsset. Hun begyndte at snøfte og tårerne trillede blidt ned af hendes kinder. Hun tænkte og tænkte, og kom frem til, at noget skarpt måske ville hjælpe hende igennem, men lige præcis hvad, havde Gimpe ikke pådraget sig nok visdom til at forstå.

Gimpe havde dog ikke lang tid til at tænke i, da der pludselig kom noget stort løbende imod hende.

Gimpe råbte “STOP STOP” og fandt derefter ud af, at det var den flotteste og mest farvestrålende enhjørning som var kommet på vildspor. Enhjørningen kiggede på Gimpe og sagde;

“Kære Gimpe, du bliver simpelthen nødt til at hjælpe mig. Prins Sukkerknald og jeg skal på tur, og jeg vil nødig komme for sent”.

“Vi kan hjælpe hinanden kære enhjørning!” “Kan du ikke hjælpe os igennem tornebusken her, så kan du nå at ride op til prins Sukkerknald og jeg kan finde min visdom ”.

“Hvordan skulle jeg dog gøre dette Gimpe?”

“Selvfølgelig da med dit flotte og glitrende horn, som er mindst lige så skarpt som et sværd”.  

Enhjørning var med på ideen og Gimpe hoppede op på ryggen af den. Sammen kæmpede Gimpe og enhjørningen sig igennem den 100 meter lange tjørnebusk, og kom til sidst ud på den anden side.

Enhjørningen og Gimpe tog straks og afsked, og de drog herefter begge videre på deres færd.

Gimpe følte sig nu fyldt med energi, og drog videre for at bekæmpe den farlige drage, så hun endelig kunne få sin visdom. Frygten indhentede dog Gimpe og i takt med at hun kom tættere på dragen, blev hun en smule bange.

Gimpe vidste at hun var tæt på, da skovens træer i området var brændt ned og hun kunne høre gyselige drage brøl lige i nærheden.

Hun kunne mærke at hun var blevet mere tapper igennem sin tur, men hun fældede dog stadig en tårer i frygt for mødet med den ildspyende drage.

Gimpe tænkte, at hun jo bare var en lille troldepige uden hverken muskler eller visdom, hvordan skulle hun dog kunne besejre en stor og stærk drage.

Hjælpen var dog på vej, og inden Gimpe havde set sig om, glitrede feen så flot foran hende. Feen spurgte;

“Hvad går dig sådan på kære Gimpe?”

“Jeg føler mig alt for lille og dum til at kunne besejre så stor en drage”

“Jamen Gimpe, prøv at tænk på alt hvad du har opnået og gjort på denne lange tur! Det eneste dumme her, er tanken om at du ikke kan mere”, “Jeg har dog en lille ting som kan hjælpe dig på vej”.

Feen fremtryllede på magisk vis en fortryllet garnnøgle, som var lige så stærk som stål. Inden Gimpe fik set sig om, var feen igen væk *PLING*.

Gimpe kiggede længe på garnnøglet og kom pludselig i tanke om at hun kunne fange dragen og binde den fast til træ.  

Da pigen stod ansigt til ansigt med den ildspyende drage, formede hun garnet til en lasso og kastede den henover dragens hoved, og bandt den fast  til de 3 stærkeste træer i hele skoven .

Da hun havde passeret dragen nåede hun endelig til visdomskilden.

Hun bukkede sig ned for at drikke af kilden og så sit eget klare spejlbillede.

Spejlbillede talte til hende, og spurgte hvorfor hun havde brug for visdom, når hun havde så meget andet. Hun var god nok til at klare rejsen, tapper nok til at bekæmpe selv de værste fjender.

Pigen drog hjem, og følte sig nu på lige fod med alle andre.

Hun levede lykkeligt til hendes dages ende.

Hvem er vi? 

Line 23 år

Mit navn er Line Koue Jensen, jeg er 23 år gammel og kommer fra Randers. Jeg flyttede til Aalborg i starten af året for at prøve noget nyt, og for at flytte sammen med min kæreste, som også læser heroppe. Før jeg startede på pædagoguddannelsen tog jeg uddannelsen som pædagogisk assistent, hvilket har givet mig blod på tanden indenfor det pædagogiske felt. Efter dette blev jeg fastansat i en vuggestue hvor jeg var i 2 år, hvilket jeg faldt ud af overraskende nok, lige var noget for mig! Derudover har jeg været en tur i Ghana, for at arbejde frivilligt. Her boede på et børnehjem, og underviste børnene i skolen, hvilket helt klart også er blevet en af forudsætningerne for at jeg er her. På dette modul som handler om fortællinger og mediekultur, vil jeg glæde mig til at få en større indsigt i hvordan man kan bruge sin egen, og andres livshistorie til et virkemiddel i pædagogisk praksis. Jeg vil forvente at få en større indsigt i hvad en fortælling kan gøre for lytterne i en pædagogisk sammenhæng.

Stinne 20 år

Mit navn er Stinne, og jeg er 20 år gammel.
 For mig var beslutningen om, at skulle læse til pædagog ikke særlig svær.
Jeg interessere mig meget for mennesker, og især mennesker med enten et  psykisk eller fysisk handicap.
Jeg har arbejdet på et døvblindecenter her i Aalborg i et år nu, hvilket har givet mig rigtig meget.
Indenfor døvblindeområdet interessere tegnesprog mig rigtig meget, og selve kommunikationformen omkring det.

Maria 23 år 

Jeg hedder Maria og jeg er 23 år gammel. Jeg har arbejdet med andet end mennesker, men da jeg fik et arbejde som handicaphjælper i England, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle være pædagog. Jeg er stadig en smule i tvivl om, hvilket speciale jeg skal søge ind på. 

Sabrina 26 år

Hvorfor døvblinde? 

Vi har i gruppen snakket om, at emnet døvblinde kunne være både spændende og udfordrende. 

Nogle i gruppen har en smule kendskab til selve emnet døvblinde, hvilket giver os gode muligheder indenfor emnet, men samtidig også lysten til at lære mere. 

Forventninger til modulet 

Vi er 4 pædagogstuderende fra UCN Aalborg, og har fået stillet til at opgave at udarbejde en blog ud fra vores valgmodul. Det er her vi kommer til at formidle vores arbejde og læring igennem modul 3. 

Vi forventer at modulet, vil give os en bredere forståelse indenfor begreberne såsom livshistorier, mediekultur, generelt omkring selve fortællinger i praksis og hvordan vi kan bruge disse begreber i pædagogisk praksis. 

Vi har selvfølgelig hver især forskellige forventninger til modulet, men vi forventer at vores fokus primært vil blive døvblinde, dog ikke nogen endelig beslutning.